Er din hund udfarende, usikker eller aggressiv i mødet med andre hunde? Hund til hund bootcamp er seks ugers intensiv nødhjælp til hunden, der ikke elsker andre hunde (og dens ejer).
Gennem bootcampen kommer vi til bunds i årsagerne for din hunds problematiske adfærd. Vi gennemgår den grundlæggende adfærdsteori og ikke mindst den praktiske træning. Både forebyggende, og hvordan mødet med andre hunde på gå-turen, bliver en succes for din hund. Du får lagt et solidt teoretisk fundament for at træne din hund i mødet med andre hunde, og får den bedste forudsætning for løbende at håndtere de udfordringer der opstår i mødet med andre hunde. Vi har fokus på samarbejdet og relationen mellem dig og din hund, som i sidste ende er nøglen til at I får hundeture uden stress og udfald mod andre hunde.
Bootcampen er en unik mulighed for at gå i dybden med både teori og træning. Samtidig får du løbende personlig feedback og sparring på din træning derhjemme.
Hver uge vil der være hjemmearbejde i form af praktiske øvelser du skal træne hjemme med din hund, samt cirka 10 siders teoretisk læsning.
Den praktiske træning afholdes under kontrollerede forhold, i to mindre grupper, med hunde i snor og god afstand til hinanden.
Din underviser på forløbet er hundetræner og adfærdsrådgiver Regitze Acacie.