FULD FOKUS PÅ DIN HUND
Der kan være mange grunde til at vælge én eller flere enetimer. Måske er der ikke et holdforløb der matcher dine behov eller du foretrækker et mere personligt samarbejde. Du kan også have et ønske om at træne i eget hjem eller gå en tur sammen med din træner. Uanset årsag, er vi klar til at hjælpe på én eller flere enetimer, så træningen 100% tilpasses til din hund og dig.
Typiske udfordringer på enetimer:
- Bedre kontakt udendørs
- Få styrket din indkald
- Gå pænt i snor på turen
- Hilse pænt uden at hoppe op
- Tryg håndtering fx sele, pelspleje eller negleklip
- Tilvænning til bil eller offentlig transport
- Tilvænning til cykelvogn, cykelkurv, bur eller taske
- Mindre gø-udfordringer i hjemmet
Vores kunder vælger ofte at købe flere timer, så træningen kan planlægges som et forløb. På den måde aftales der lektier og en ny dato efter hver time, så du som hundeejer bliver bedst muligt motiveret for at træne hjemme.




