Den bedste start med dit nye familiemedlem
Holdet er kun åbent for hunde med forventet voksenvægt under 10 kg. Grundet begrænset plads, er der max to personer med pr. hvalp. Børn skal kunne forholde sig roligt.
På forløbet arbejder vi med forskellige øvelser, som alle tager udgangspunkt i vigtige kompetencer hos familiehunden. Vi træner på hverdagslydigheden som fx kontakt, sit, dæk, bliv, plads, slip og det at udvise selvkontrol.
Udover de praktiske øvelser, er endnu en vigtig del af hvalpetræning, den trygge socialisering med andre hunde. Her møder din hvalp jævnaldrende i forskellige størrelser, farver og pelstyper. Din hundetræner hjælper dig med at forstå hvalpenes sprog og rådgiver omkring den gode leg og hvornår vi som ejere, skal træde ind og hjælpe vores hvalp.
Holdet er et PLUS+ forløb, hvilket betyder at der er fri online rådgivning i gruppen fra din træner samt ekstra mange videoer med tips og tricks til hverdagen med hvalp.
Er du ny hvalpeejer, kan du også vælge at få din træner på hjemmebesøg. Book et Hvalpebesøg


