Initiativ, kreativitet og kropsforståelse
Snudetarget, hagetarget, kindtarget, skuldertarget, kropstarget, potetarget – forpoter, bagpoter – og hver pote enkeltvis. Dette er blot et udpluk af de forskellige typer af targets, vi kan lære vores hunde.
Target betyder at vores hund berør en genstand – eller os – med en kropsdel. Target kan bruges til indlæring af øvelser lige fra lydighed, tricks, agility, parkour og håndtering. Der vil være eksempler fra alle disse elementer på holdet, så du som kursist får en god introduktion til, hvordan target kan blive dit nye favorit redskab i din træning. Øget kropskontrol og kropsforståelse styrker hundens muskulatur, balance og præstationsevne. Forebygger skader og bidrager til en sund og stærk hundekrop. Targetforståelse skaber også initiativ hos hunden, hjælper på kreativiteten og øger motivation.
Selve bootcampen kører over 4 uger og inkluderer et allerede optaget webinar med teorien bag træningen samt 4x fysisk holdtræning. Alle deltagere er medlem i en lukket FB gruppe, hvor jeg opsummerer træningen, lægger videoklip op af alle øvelser, giver hjemmeopgaver og lægger tips og inspiration op løbende. Du har mulighed for at stille spørgsmål og få feedback på videoklip af din egen træning.
På denne bootcamp skal du forberede dig på at skulle medbringe forskellige targets til træningen. Det behøver hverken være dyrt eller omstændigt, du har helt sikkert allerede en del i hjemmet du kan bruge. Forbered dig på at få sorteret dit tupperware og finde kreativiteten frem.