TRÆNINGEN FORTSÆTTER (på trods af hormoner og tilstoppede øregange)
Har din unghund vat i ørerne, hormoner i omløb og frækheden strittende i pelsen? Så er den helt normal! Unghunden vil periodevis “lukke ned” og kan pludselig glemme selv de mest banale øvelser. Det er en naturlig proces og den tager vi selvfølgelig hensyn til på KøbenhavnerSnudens hold for hunde i lømmelalderen.
TRÆNING MED UNGHUNDEN ER VIGTIG
Selvom unghunden kan være en udfordring, har den unge hund stadig brug for positive oplevelser i hverdagen og i mødet med andre hunde. Vedligeholdelse af den basale træning er meget vigtig i denne periode.
Vi har stadig fokus på samarbejdet og den vigtige kontakt mellem hund og ejer, og tilpasser øvelserne de nye udfordringer og fristelser der følger med en unghund. Vi arbejder videre med den basale lydighed, præsenterer nye øvelser og sjov aktivering til hverdagen.
TEORIAFTEN
Teoriaften er til de elever der ikke har gået på et hvalpehold hos KøbenhavnerSnuden. Her får du mulighed for at se verden igennem din hunds øjne. Til teoriaftenen handler det ikke om at hunden skal lære så noget – men at ejeren skal! Teoriaftener er nemlig altid UDEN HUND, og vi har plads til én tilmeldt per hund.
NB: Pt. er teoriaften online pga. regeringens coronarestriktioner.
KLAR TIL UNGHUND?
For at deltage på unghundeholdet, er det et krav at du har gennemført hvalpehold hos KøbenhavnerSnuden eller anden kvalificerende hundeskole. Alternativt kan du bestille en enetime eller tilkøbe vores online grundtræning, så kan I træne jer klar hjemme.
Ved tilmelding til holdtræning accepterer du vores handelsbetingelser.