Opgaver

Uddannelsen indeholder flere selvstændige opgaver der er opdelt i skiftlige teoretiske afleveringer samt videoafdeling af praktiske øvelser.

Videoklip: Du skal filme og aflevere 2-4 praktiske øvelser hver måned samt tilhørende træningslogs. Du får hjælp til øvelserne i den lukkede FB gruppe samt til den praktiske træning. Alle øvelser bygger op til den endelige eksamen i slutningen af uddannelsen.

Skriftlig aflevering: Du skal hver måned vise at du mestrer det netop gennemgåede tema. Det kan være konkrete spørgsmål, cases du skal løse eller træningsplaner du udarbejder i forbindelse med din træning.

Alle opgaver skal godkendes før du kan gå op til de afsluttende eksaminer.

Føl forløb 

Du skal gennemføre et følforløb hos KøbenhavnerSnuden. Det betyder at du er hjælper på et hold sammen med en allerede uddannet hundetræner. Du vil på dette forløb observere undervisningen og hjælpe de enkelte kursister efter behov. Der er mulighed for at følge flere forløb hvis du ønsker.

Du er også velkommen til at tage et følforløb på en anden hundeskole, men stedet skal godkendes af KøbenhavnerSnuden først.

Følforløbet skal godkendes før du kan gå op til de afsluttende eksaminer.

Eksamen

Teoretisk eksamen: Skriftlig eksamen hvor du på fire timer skal besvare en multiple choice-test med 30 spørgsmål samt fire casespørgsmål. Den teoretiske eksamen er uden hjælpemidler.

Praktisk eksamen: Du skal gennemføre cirka ti træningsøvelser med hund. Du vil blive præsenteret for øvelserne i løbet af året, så du har mulighed for at træne målrettet sammen med din hund. Øvelserne afleveres som video og vil blive bedømt af en underviser fra uddannelsen samt en ekstern censor.

Reeksamen: Hvis du ikke har mulighed for at gå til enten den teoretiske eller praktiske eksamen, eller du ikke består en eller begge eksaminer, kan du tilmelde dig reeksamen. Prisen på reeksamen er 1500,- pr. eksamen.

Du kan tage en reeksamen senest 2 år efter at have afsluttet dit forløb.

Instruktøroverbygning 

Når du har bestået din eksamen som hundetræner, kan du tage instruktøroverbygningen. Her skal du:

  • Gennemføre et følforløb som assistenttræner.
  • Planlægge og afholde et holdforløb
  • Planlægger og afholde et enetimeforløb af 3 enetimer med samme kursist
  • Skriftlig aflevering og fremlæggelse: Du udarbejder en skriftlig opgave der dokumenterer dit hold- eller enetimeforløb. Den skriftlige aflevering skal fremlægges med videodokumentation til en afsluttende eksamen.

Overbygningen kan påbegyndes op til 12 måneder efter afsluttet hundetræneruddannelse.