Kom godt fra start
Vi kommer omkring lige præcis det du har brug for på et adoptionsbesøg. Hjemmebesøget gør det muligt at se hunden i egne omgivelser og give tips til den bedste løsning i netop din situation.
Et adoptionsbesøg er til dig der overtager en hund, som har haft sine første måneder eller år et andet sted. Det kan være hos en anden familie, et internat eller et andet land. Når man adopterer en hund, følger der ofte både bagage og ubesvarede spørgsmål med. Internathunde har typisk oplevet et eller flere svigt i livet, og nogle kommer med ekstra bagage i form af misrøgt eller et liv på gaden. På et adoptionsbesøg kan vi sørge for at din nye perfekte genbrugshund får den bedste start på resten af sit liv, hjemme hos dig.
Ved et adoptionsbesøg kommer én af vores uddannede trænere hjem til dig og din nye hund. Det kan eksempelvis være igangsættelse af alene hjemme-træning, de første hundemøder, indkøring af nye vaner eller hvordan du bedst muligt introducerer hunden til sit nye liv.
Det kan også være du bare gerne vil sættes i gang med hundetræningen, fx lære den nye hund ikke at tigge ved bordet eller at lægge sig i sin kurv, når der er gæster. Tiden er din, du bestemmer selv hvad du vil bruge den på.
Når du har booket et adoptionsbesøg på hjemmesiden, vil vi kontakte dig med henblik på at aftale en tid til hjemmebesøg. Du kan tilkøbe opfølgning i form af enetime efter behov.
Vi er populære og det er vi stolte af. Du kan altid kontakte os inden du booker, så du får det rigtige produkt og ved hvor lang ventetid der er på hjemmebesøg. Kontakt os på mail@koebenhavnersnuden.dk

