FULD FOKUS – TIDEN ER DIN
Der kan være mange grunde til at vælge én eller flere enetimer.
Det kan være at der ikke findes et hold der matcher dine ønsker eller at du blot foretrækker et mere personligt samarbejde? Du kan også have et ønske om at træne i eget hjem eller gå en tur sammen med din træner.
Uanset årsagen, er vi klar til at hjælpe på én eller flere enetimer, så træningen 100% tilpasses til din hund og dig.
Vores kunder vælger ofte at købe flere timer, så træningen kan planlægges som et forløb. På den måde aftales der lektier og en ny dato efter hver time, så du som hundeejer bliver bedst muligt motiveret for at træne hjemme. Til den efterfølgende time følger I op på fremgang samt tilpasser træningen fremadrettet.
Vi glæder os til at hjælpe dig og din hund til en mere harmonisk hverdag sammen.
Regitze er indehaver af KøbenhavnerSnuden og har 14 års erfaring med træning af Københavns skønne hunde samt en overbyggende uddannelse inden for adfærd.
Ønsker du i stedet en eller flere enetimer med en af KøbenhavnerSnudens dygtige hundetrænere? Så planlægger og afregner du selv med dem. Find dem herunder.
Vi er populære og det er vi stolte af. Du kan altid kontakte os inden du booker, så du får det rigtige produkt og ved hvor lang ventetid der er på hjemmebesøg. Kontakt os på mail@koebenhavnersnuden.dk




